Afløser for afløseren
Svensk sangerinde melder afbud til Nibe Festival, solidt dansk festband tager over
Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:48
NIBE: Den purunge svenske sangerinde Zara Larsson kom med på Nibe Festival, da norske Nico & Vinz meldte afbud. Nu har Zara Larsson selv meldt afbud, fordi hun er ”kaldt til USA”, som det syrligt hedder i en pressemeddelelse fra festivalen.
Det giver plads i musikprogrammet til en god gammel kending af Nibe, nemlig pop/dance-duoen Infernal. Lina Rafn og Paw Lagermann er ellers i studiet i øjeblikket men indvilgede med kort varsel i at vende tilbage til Nibe, hvor de optræder på Blå Scene onsdag aften.
Og så er de sidste par ledige pladser i musikprogrammet også besat.
Rockbandet Förtress dukker op for at sparke gang i festen i Rocktown onsdag eftermiddag - kun godt et halvt døgn efter, at de har spillet på Roskilde Festivals Rising-scene. Dagen efter er der fundet plads i Rocktown til mere rock fra Aalborg-bandet Monkey Okay.
Endelig får festivalen besøg af de to vindere af Skråens Band Battle, singer/songwriter Jonas Wentzel og det americana-inspirerede band Caved Crow.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.