EMNER

Aflysning fra Herbert Pundik

Moderne fromhed er i stedet på programmet

Det var meningen at Herbert Pundik skulle holde foredrag i Gistrup Kirke onsdag 16. februar, men han har meldt afbud. I stedet holder Annette Kassow et foredrag om moderne fromhedsformer, også kaldet kristen spiritualitet. Annette Kassow, der er sognepræst i Hans Egedes kirke, vil tale om de nye måder, som kristendom i disse år praktiseres på, herunder bl.a. pilgrimsvandring, retræte og brug af Kristuskrans. Alle disse har på en eller anden måde grund i gammel kristen tradition. Hvad er det for noget altsammen? Og hvad er det, der er så godt ved sådanne nye måder? Aftenen slutter med en kort meditativ andagt i kirken. Annette Kassow bor i Gistrup, og er gift med sognepræst Ejnar Grønlund. Alle er meget velkomne, der er gratis adgang mens kaffen koster 15 kroner. Vedhæftet billede af Annette Kassow til fri afbenyttelse. Foredraget begynder klokken 19.30. Kirkebilen kan bestilles.