Brønderslev

Afrikansk u-landsstemning i Sognegården

BRØNDERSLEV:- Kom og oplev en anderledes aften, hvor Sognegården summer af børn og Afrikansk markedsstemning. Sådan lyder opfordringen fra Else Hansen, formand for Brønderslev Menighedsråd. U-landsaften er en aften, hvor der sættes fokus på kirkens sogneprojekt: At indsamle midler til at hjælpe gadebørn i Etiopiens hovedstad Addis Ababa. I Addis Ababa arbejder en gruppe kristne afrikanere med at skabe et hjem og en hverdag for disse børn. Torsdag fra klokken 18 til klokken 20 sætter kirken fokus på projektet. I samarbejde med FDF, De grønne Pigespejdere og IM¿s børneklub holdes der i Sognegården u-landsaften. Børnene har i løbet af januar fremstillet ting, der skal sælges til u-landsaftenen. - Kom og find ud af, hvordan det er at være gadebørn i Addis Ababa og hør om hvordan man prøver at hjælpe dem. - Smag på afrikansk mad, køb ting lavet af børn i FDF og De grønne Pigespejdere, IM¿s børneklub og minikonfirmander. - Overskuddet fra aftenen går til gadebørns projektet, siger Else Hansen, der understreger, at alle er velkomne.