Afrikanske hold er svære at få med

Arrangørerne af Dana Cup i Frederikshavn og Hjørring har svært ved at få visum til nye afrikanske hold.

Mette Munk Nielsen,
De udenlandske hold skaber en god stemning med deres trommer og dans, og det vil Dana Cup-arrangørerne gerne have mere af. Arkivfoto: Peter Broen
Dana Cup 23. juli 2010 10:57 - Opdateret 13. juni 2017 13:24
Deltagerlisten for Dana Cup turneringerne i Frederikshavn og Hjørring rummer altid mange udenlandske hold. Men hvor der tit dukker nye sydamerikanske eller asiatiske hold op, så er der sjældent nye afrikanske hold på listen. Igen i år har arrangørerne af Dana Cup turneringerne oplevet afslag på visumansøgninger. - Det strandede på, at der ikke var tid nok. Men det er svært at vide i rigtig god tid, hvem der skal være med på holdet, siger Pauli Jørgensen fra FfI, som har været i kontakt med Udlændingeservice om et afslag på visumansøgning til et nyt hold fra Mali.For mange tvivlsspørgsmål- Der var nogle spillere, som havde tvivlsomme svar på ambassaden. De sagde blandt andet, at de skulle til Frankrig, men de skulle faktisk kun mellemlande der. Men der var ikke tid til at få svarene afklaret, siger Pauli Jørgensen. Deltagere, der søger visum til sportsarrangementer, skal kunne dokumentere, at der er et formål med besøget. Deltagerne skal have kendskab til sin klub og kendskab til sporten, og hvor turneringen foregår. Hvis der opstår tvivl om spørgsmålene, bliver sagen overdraget til Udlændingeservice, fordi ambassaderne ikke er bemyndiget til at give afslag.- Vi forsøger at opklare tvivlsspørgsmål, men tidsrammen kan blive for snæver, som i tilfældet med Mali, forklarer visumkontorets souschef Pernille Piel-Steenberg og tilføjer.Sorterer selv- Grundlæggende støtter vi kulturelle arrangementer, som Dana Cup er. Vi giver deltagerne et Schengen-visum, så de kan rejse i alle Schengenlande, og også af den grund har vi pligt til at kontrollere, at ansøgerne opfylder betingelserne for deres visum.Arrangørerne sorterer også selv hold fra, hvis de mener, at de er useriøse.- Vi er meget opmærksomme på, at det er attraktivt at komme til Europa. Vi sorterer selv hold fra. Lederen fra Mali har vi dog arbejdet sammen med i flere år, og de vil prøve igen til næste år, siger Pauli Jørgensen.På Dana Cup kontoret i Hjørring står en mappe med små hundrede afrikanske hold, som af forskellige årsager ikke kommer, men er meldt til. - Vi hører om mange problemer med at ansøge, og det er synd, for de er med til at gøre stævnet attraktivt og spændende, siger turneringsleder John Robert Larsen, som i år tager i mod otte hold fra Afrika.Bedre dialogUdlændingeservice fastholder, at det er muligt at få visum til nye hold, hvis de opfylder kravene og opfordrer til bedre dialog, når der skal søges om visum.- De danske klubber kan selv gøre en forskel ved at fortælle de afrikanske klubber, hvilke krav der er. Og så skal der generelt ansøges fire til seks uger før arrangementets start, så eventuelle tvivlsspørgsmål kan nå at blive afklaret. Udlændingeservice assisterer gerne med vejledning, så arrangørerne skal bare henvende sig, siger Pernille Piel-Steenberg.

Tema: Dana Cup

Vis flere
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...