Sport

Afrikas første bobslædehold slutter sidst ved vinter-OL

De nigerianske kvinder i toerbob var langt fra medaljerne og endte på 20.-pladsen i Pyeongchang.

Seun Adigun and Ngozi Onwumere blev nummer 20 i toerbob. Foto: Reuters/Arnd Wiegmann

Seun Adigun and Ngozi Onwumere blev nummer 20 i toerbob. Foto: Reuters/Arnd Wiegmann

Det nigerianske bobslædehold endte på sidstepladsen i toerbob ved vinter-OL i Sydkorea.

Seun Adigun og Ngozi Onwumere på den nigerianske bobslæde satte den klart dårligste tid i onsdagens fjerde og afgørende heat i Pyeongchang.

I en disciplin, hvor det er hundreddele af sekunder, der gør forskellen, var nigerianerne 1,83 sekunder langsommere end Tyskland, som tog guldet foran USA og Canada.

Nigerianerne endte på 20.-pladsen - næsten et sekund efter Rumænien på 19.-pladsen.

Trods sidstepladsen nåede de nigerianske kvinder at skrive historie i Sydkorea som det første olympiske bobslædehold fra Afrika nogensinde.

Projektet blev startet i 2014 af Seun Adigun, der to år tidligere havde deltaget i sommerlegene i London, hvor hun konkurrerede i hækkeløb.

Hun overtalte Ngozi Onwumere og Akuoma Omeoga til at gå med i projektet. De byggede først en hjemmelavet bobslæde i træ, inden de ved hjælp af en indsamling fik penge til at købe en bobslæde.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst