Redningsvæsen

Afrusning og snitsår præger skadestuen

200 småskader behandlet under karnevalet

Christine Ledet får fjernet et glasskår af Brian Rovsing Pedersen. I bliver Mette Rishøj behandlet i selskab med Bjarke Højlund. Foto Henrik Bo
Christine Ledet får fjernet et glasskår af Brian Rovsing Pedersen. I bliver Mette Rishøj behandlet i selskab med Bjarke Højlund. Foto Henrik Bo

Opdateret 17. juni 2013 kl. 20:14

AALBORG: Det er overvejende snitsår efter glasskår, som får uheldige karnevalsgæster til at opsøge den fremskudte skadestue.

Klokken 19 lørdag aften havde skadestuen taget sig af 19 112-opkald og behandlet 200 personer. Men det er alle i småtings-afdelingen, fortæller indsatsleder Søren Korsgaard.

- Det er små skader, der er forventelige ved et karneval. Det er beruselse, snitsår og et par enkelte brud, siger han.

Den fremskudte skadestue er placeret lige i festens centrum - ved Kildeparken og Almind Kirkegård - og er klar med afrusningstelt, behandlings-telt og vente-telt samt bemandet med sygeplejersker og læger fra Aalborg Universitetshospital.

Ude på optogenes ruter er der bemandede med poster, som flittigt har meldt om behov for hjælp til ellers feststemte udklædte karnevalsdeltagere, der enten selvforskyldt eller uheldigt kom galt afsted.

Golfvogn som ambulance

Derfor flytter indsatsleder Søren Korsgaard og hjælpere i skadestuens kommandocentral via walki talki rundt med de i alt 80 personer, der udgør styrken fra Beredskabscenter Aalborg samt Region Nordjylland.

Golfvogne, ATV-vogne, bus og cykler gør det i dagens anledning ud for ambulancer, fordi de som regel kommer hurtigere frem end ambulancerne, som dog også er klar til indsats.

Foruden snitsårene så får skadestuens afrusningstelt også sine besøg af unge, der toppede, før festen egentlig begyndte og derfor sover som bedøvet fra resten af karnevalet.

Stødpude for hospitalet

Skadestuen er oprettet af Beredskabscenter Aalborg og Region Nordjylland, og den betyder både en hurtig behandling af de mindre alvorlige skader og aflaster Aalborg Universitetshospital.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden