EMNER

Afsatpræst redigererkirkeblad

LØGSTØR:- Jeg synes, det er meget uheldigt, at præsten bruger kirkebladet til at forherlige sig selv. Jeg bryder mig ikke om det. Formanden for menighedsrådet i Løgstør, Erling Vingborg, er mildt sagt utilfreds med, at den afsatte sognepræst i Vilsted, Villy Jørgensen, har brugt flere sider i det nyeste nummer af det lokale kirkebladet på sagen om sin egen fyring. Villy Jørgensen har blandt andet brugt en hel side på et foto af sig selv i præstekjole - men uden den præstekrave, som biskop Karsten Nissen pillede af ham efter den meget omtalte arvesag. Villy Jørgensen fandt pludselig 55.000 kr. i sit eget pengeskab. Pengene skulle have været overleveret til boet efter en enke. Derfor blev han afsat af biskoppen. Den afsatte præst er trods sin fyring redaktør af kirkebladet og har derfor selv bestemt indholdet i bladet. Tre pastorater er fælles om kirkebladet. Et af pastoraterne er Løgstør. - Villy Jørgensen burde ikke have brugt så megen spalteplads i kirkebladet på sin sag, men det er da heldigvis sidste gang han er redaktør af bladet, siger Erling Vingborg. Formanden for menighedsrådet i Vilsted, Ingeborg Nielsen, har kun denne kommentar. - Ja, det taler jo næsten for sig selv. Men nu har vi endelig fået ro efter arvesagen, så jeg orker ikke at give flere kommentarer, siger Ingeborg Nielsen. 1. sektion side 2