Afskaf den

LUKKELOV:Det er fint med en lempelse af lukkeloven. Men det ville nu have været meget bedre at afskaffe loven helt. Hvorfor skal politikerne bestemme, hvornår butikkerne må holde åbent for kunderne?. Liberal Alliance har længe arbejdet for en afskaffelse af lukkeloven, for loven er formynderisk og utidssvarende. Det må være op til butiksejere og ansatte selv at bestemme, hvordan åbningstiderne skal være.