Afsked med brasilianer og en del af samba- takterne i AaB-lejren

AALBORG:AaB’s superligatrup i fodbold bliver efter sommerferien lidt fattigere på sambatakter. Den unge midtbanespiller Darlan Pinto Pontes får ikke forlænget sin kontrakt, der udløber med udgangen af denne måned. - Spillemæssigt har Darlan Pinto Pontes udviklet sig meget, men sportsligt vurderer vi ikke, at han ville blive førsteholdsaktuel lige med det samme, forklarer sportsdirektør Lynge Jakobsen på AaB’s hjemmeside. Darlan Pinto Pontes kom til klubben for knap et år siden og har bidraget til andetholdets oprykning til 2. division, men nåede aldrig at blive noteret for en officiel førsteholdskamp. AaB-truppen tæller herefter tre brasilianere - Mota, Caca og Chrys. abel