Afsked med dræbte soldater

Den 22-årige danske konstabel, Mark Visholm blev lørdag bisat ved en militær ceremoni fra Sankt Nicolai Kirke i Skælskør. Foto: Lars Rønbøg/Scanpix
Militær 9. december 2007 05:00

SKÆLSKØR: Til tonerne af Kim Larsens sang ¿Om lidt bli¿r her stille¿ blev kisten med konstabel Mark Visholm båret ud af Sankt Nicolai Kirke i Skælskør, da den dræbte soldat lørdag blev begravet ved en officiel militær ceremoni. Mark Visholm mistede sammen med konstabel Casper Alexander Cramer livet, da de 29. november var på patrulje i Helmand-provinsen i Afghanistan. Her hjalp de britiske ingeniørsoldater med at beskytte en bro, som englænderne var ved at bygge. Til stede ved begravelsen var blandt andre forsvarsminister Søren Gade (V), forsvarschefen Jesper Helsø og en repræsentant for den øverste militære myndighed i Helmand, briten oberst Andrew Campbell. Det oplyser Hærens Operative Kommando. Sammen med venner, familie og soldaterkammerater fra den danske styrke i Afghanistan tog de afsked med den 22-årige soldat fra Gardehussarregimentet i Slagelse. De hørte blandt andet sognepræst Eva Mikkelsen sige: - Døden er en grusom realitet, der kan ramme os når som helst og hvor som helst. Tre soldaterkammerater var også med til bære kisten, der blandt andet var pyntet med de medaljer, som Mark Visholm modtog som soldat. Den 21-årige Casper Alexander Cramer blev bisæt tidligere lørdag ved en privat ceremoni fra Grøndalskirken i København. I alt er ni danske soldater blevet dræbt i Afghanistan /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...