Skolevæsen

Afsked med verdens bedste skoleleder

Linda Schøneberg sluttede 15 år på Tornhøjskolen på sin 60 års dag med et tårevædet farvel

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rikke overrakte på vegne af 2. a en ramme og en samling tegninger til udskiftning og til minde om skoletiden.

AALBORG:Aej, sagde hovedpersonen, da hun gjorde sin entré. Der var pyntet op med mariehøns overalt i B-huset hos de yngste, da skolens leder gennem de forløbne 15 år kom forbi for at sige farvel. I går var sidste skoledag for Linda Schøneberg, såmænd på hendes 60 års dag, hvor hun tog turen rundt til alle Tornhøjskolens afdelinger. B-huset har gennem årene været noget ganske specielt. Det har været her, hun kiggede indenom, når hun trængte til at se glade smil på trælse dage. For dem havde det også været ind imellem, afslørede hun. Men helt sikkert flest af de gode, vidnede børnenes betænksomhed om i afskedens stund. Der var lavet et podium med en stol beklædt med rødt velour til dagens fødselar og nu forhenværende skoleleder, som blev overvældet med gaver, især massevis af tegninger, en lille buket roser og en enkelt perleplade. Der blev sunget - naturligvis om Mariehønen Evigglad - og der blev holdt små taler for ¿den bedste skoleleder i verden¿. Hovedpersonen kvitterede med et: Tusind tak for i dag og alle de andre gode dage, mens hun kneb en tåre. Og så blev der uddelt knus og kram til både store og små. Således formede en sidste og højst utraditionel skoledag sig for en afholdt skoleleder, hvis afløser endnu ikke er fundet. Gemalen, læge Klaus Rohbrandt, fulgte begivenheden fra sidelinjen og sluttede i aftes en begivenhedsrig dag med et festfyrværkeri. Han er nemlig uddannet fyrværkerimester. Til gengæld har fruen, der nu får bedre tid, lovet et lidt bedre serviceniveau i hjemmet.