Kristendom

Afsked og jubilæum

Jørgen Dolmer er gæsteprædikant i det ny år.

Jørgen Dolmer er gæsteprædikant i det ny år.

{ STØVRING: Kirken i Støvring markerer sit hundred års jubilæum med en lang række koncerter og gæsteprædikener. Blandt gæsteprædikanterne er tidligere sognepræst Jørgen Dolmer, som kirken tager afsked med ved en afskedsgudstjeneste 14. januar og søndagen før i Sørup kirke. Det er ellers fint selskab, Jørgen Dolmer kommer til at gæsteprædike blandt. På listen er nemlig kirkeminister Bertel Haarder, der har lovet at komme 17. maj, men på gæstelisten er også borgmester Anny Winther og skoleinspektørerne Ole Corneliussen og Arne Sloth Kristoffersen samt rektor Jens Nielsen. Allerede torsdag 18. januar er den første kirkekoncert i anledning af jubilæet. Her kommer VoxNorth. Derefter følger Vridsløselille fangekor mandag 22. januar og månedens gæsteprædikant er forstander Jens Borup, Lynghøj Efterskole. Senere på året står der koncert med Anne Linnet på programmet, cykelsponsorløb til fordel for Folkekirkens Nødhjælp og meget andet frem til det ny kirkeår, der starter med biskop Søren Lodberg som prædikant.