Ledelse

Afskedigelse af leder

Vi har ikke særlig lyst til at fremkomme med en kommentar til Ryan Pristeds debatkommentar i NORDJYSKE 22.7. Vi gør det imidlertid, da Ryan Pristed forudsætter, som formentlig en række andre mennesker må gøre, at Klitgårdens bestyrelse med dens ”overvældende professionalisme, ledelseskompetence og ledelseserfaring” (Pristed) har søgt at løse de problemer, der formodes at have været til stede forud for så drastisk en handling som en fyring.

Henning Dochweiler og andre kan gentagne gange læse (og høre), at bestyrelsens forventninger ”ikke er blevet eller kan forventes at blive opfyldt”, hvorfor bestyrelsen efter de formodede nøje overvejelser måtte ty til en fyring. At der forud for en sådan fyring er foregået mange seriøse forsøg på at finde alternative løsninger, må forudsættes af de fleste. Det kan vi alle med rimelighed forvente af en bestyrelse med ovennævnte citerede kvalifikationer. Bestyrelsen giver i medierne udtryk for, at den har lavet et sådant grundigt forarbejde og har afholdt flere møder med Henning Dochweiler. Er det overhovedet muligt at tænke tanken og stille spørgsmålet: Har bestyrelsen faktisk foretaget sig dette? Så må den da uden videre kunne dokumentere det, hvis ikke offentligt så da over for Henning Dochweiler selv eller hans fagforening? Hvorfor gør den det så ikke bare? Nu må vi få det indtryk, at den i mellemtiden fritstillede Henning Dochweiler har været en problematisk og/eller forsømmelig leder af Klitgården. I NORDJYSKE 20.7. udtaler Henning Dochweiler: ”Rygterne vil udvikle sig som noget, der klæber til mit navn, og som jeg ikke kan få af, når jeg ikke kender pletten”. Den lokale protest skyldes først og fremmest, at vi finder det menneskeligt og moralsk helt urimeligt over for Henning Dochweiler, at han – og vi andre – skal leve med disse rygtedannelser. Pristed tilskriver den lokale modstand ”det letsind, nogle få ellers besindige skagboer m.fl. kan blive grebet af i denne lyse og muntre sommertid.” Nej, dette er hverken muntert eller letsindigt. Vi er rigtig mange (den lokale modstand består ikke af ”nogle få”, men af en meget stor og bredt sammensat gruppe borgere), der med harme, skam og bedrøvelse er vidne til, at Henning Dochweiler, der både i ind- og udland har høstet særdeles megen anerkendelse, må se sig selv hængt ud som en leder, bestyrelsen må skille sig af med. Vi er rigtig mange, der højt værdsætter Annette og Henning Dochweilers åbne, venlige og kulturelt igangsættende kvaliteter, og vi er rigtig mange, der føler skam over, at så kvalificerede kulturpersoner, der kom som en kærkommen gevinst til Skagen, kan blive sendt ud af byen – uden at kunne få svar på, hvori brøden består.