Afslag på førtidspension slår hårdt

Efter tre og et halvt år i smertehelvede ovenpå arbejdsulykke har Lone Bøjen givet op

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

At vide, at for hvert skridt man går, nær­mer man sig kø­re­sto­len, er hårdt, sy­nes en op­gi­ven­de Lone Bø­jen. Foto: Carl Th. Poul­sen

FREDERIKSHAVN:Gennem tre og et halvt år i smertehelvede efter en arbejdsulykke om bord på et skib har 38-årige Lone Bøjen kæmpet for at komme tilbage i arbejde igen. Men efter en mislykket arbejdsprøvning i sit gamle sanitørjob hos ISS og siden to forskellige fleksjob på to timer eller mindre pr. dag, har hun givet op overfor de smerter, der følger hende overalt, hvad enten hun sidder, går eller står. Traumatisk ulykke - Det, der slog hovedet på sømmet oven i alle smerterne, var den sidste speciallæge-undersøgelse fra i forsommer. Af den fremgik, at for hvert skridt jeg tager, jo nærmere kommer jeg sandsynligvis kørestolen, fortæller Lone Bøjen, der desuden kæmper med posttraumatisk stressymptom oven på den voldsomme ulykke. - Ovenpå ulykken VILLE jeg jo bare i gang igen, selv om min sagsbehandler allerede dengang sagde til mig, at jeg skulle søge førtidspension, fortæller Lone Bøjen. Hun forsøgte at starte op i sit gamle arbejde med rengøring om bord på skibe, men det gik slet ikke, og hun måtte sygemelde sig. Så prøvede hun et fleksjob som kassemedarbejder hos MAN Diesel først to, så halvanden time om dagen, men kunne til sidst slet ikke sidde på stolen for smerter. - Da var jeg klar til at søge førtidspension, men blev talt fra det af kollegaerne på mine gamle arbejdsplads, der har været helt fantastisk og herefter tilbød mig et job på lageret to timer om dagen. - Det holdt jeg til i 10 måneder, men var til sidst oppe på at spise 10-15 smertestillende piller om dagen, og den tid, jeg ikke var på arbejde, lå jeg bare på sofaen for at komme mig, fortæller Lone, der igen måtte melde sig syg. Så søgte hun førtidspension, og speciallægens efterfølgende udtalelse fik hende for alvor til at indse, at hun ikke kunne blive ved med at fylde sig med morfin og andre smertestillende piller for at kunne gå på arbejde halvanden eller to timer om dagen, og kun have det i udsigt, at det ekstra slid på bevægeapparatet kunne koste hende førligheden. Havnede i flyttekasse - Men det var lige op til kommunesammenlægningen 2007, jeg søgte, så min sag forsvandt i en flyttekasse, og siden fik jeg på Jobcentret tildelt den ene nye sagsbehandler efter den anden, inden sagen endelig kom til behandling i Frederikshavn Kommunes pensionsteam, fortæller Lone Bøjen. Med i Lone Bøjens sagsmappe var otte forskellige speciallægeerklæringer, inklusive en fra smerteklinikken i Aalborg, samt Arbejdsskadestyrelsens opgørelse af mengraden til 40 procent og tabet af erhvervsevne til 70 procent. - Da jeg sammen med 3F¿s socialrådgiver som bisidder var til møde med kommunens pensionsteam 14. august, virkede det meget positivt, så da afgørelsen kom 3. oktober kom det helt bag på mig: Det var et afslag. - Det slog mig helt ud, at kommunen mener, at jeg, som det fremgår af afslaget, ¿vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde¿. siger Lone Bøjen. - Det værste var, at der med afslaget var medsendt en afgørelse fra Den sociale Ankestyrelse om en 55-årig mand, der efter 30 år i det samme job havde fået forandringer og gigtsmerter i ryggen. Han havde ikke blot havde fået afslag på førtidspension, men også afslag af ankestyrelsen, da han klagede. - Det var som om, kommunen ville fortælle mig, at her kan du se, du kan lige så godt lade være med at klage, for det får du ikke noget ud af, siger Lone Bøjen. - Men jeg har været ude for en grim ulykke og er lappet sammen af store søm og skruer, så hvad hans sag har med mig at gøre, det forstår jeg simpelthen ikke. Det er som om, de slet ikke har læst papirerne i min sag, tilføjer hun. Lone Bøjen overvejer alligevel at klage til ankestyrelsen over kommunens afgørelse. Stadig en mulighed Stadig består dog muligheden for, at pensionssagen kan rejses efter en anden paragraf i Lov om Social Pension, hvor det er hendes sagsbehandler, der søger på hendes vegne, hvor det i første omgang var hende selv, der søgte. Pensionsteamet skriver i afslaget, at de vurderer: ¿at det ikke er afklaret og forsøgt, om du eventuelt kan klare et andet fleksjob. Teamet finder det relevant at henvise dig til en ny psykiatrisk speciallægeundersøgelse med henblik på beskrivelse og vurdering af dine aktuelle psykiske forhold, hvor eventuelt behandlingsbehov- og muligheder samt prognose er anført, og hvilken indflydelse dette har på din funktionsevne fremover¿. Når speciallægeerklæringen foreligger, bliver det så op til Lone Bøjens sagsbehandler i Jobcentret at vurdere, om der kan rejses pensionssag igen, eller om der kan etableres et fleksjob, fremgår det af pensionsteam¿ets brev. Ingen solstrålehistorie - Jeg ved godt, at man ikke kan se på mig, hvor ondt jeg har det. Jeg forsøger at være glad og frisk, men kommer alligevel nemt til at græde. Jeg har også svært ved at koncentrere mig, og at huske ting, så efterhånden murer jeg mig mere og mere inde i min osteklokke. Jeg er ikke en solstrålehistorie, og bliver aldrig en solstrålehistorie, ikke engang i det mest skånsomme fleksjob, siger Lone Bøjen, der har hæftet sig meget ved, at en medarbejder på Jobcentret på et tidspunkt sagde til hende, at der ikke findes fleksjob på under 15 timer. - Så hedder det førtidspension med skånejob, fremhævede medarbejderen ifølge Lone Bøjen, hvis fleksjob hidtil har været på højst 10 timer om ugen eller mindre. På kontanthjælp 30. november udløber Lone Bøjens ret til sygedagpenge, og så overgår hun til kontanthjælp. I forvejen har hun erkendt for altid at have mistet sit job som ISS-sanitør, som hun var så glad for, og ægteskabet røg også som en følge af ulykken. Eneste trøst er, at hun har fået en dejlig lejlighed i et plan i stedet for det tidligere hus med flere etager, og at hun har fået en arbejdsskadeerstatning, der har sat hende i stand til for egne midler at købe en bil med automatgear. det betyder, at hun kan komme rundt på fire hjul uden smerter, fordi hun ikke selv skal skifte gear. - Men erstatningen er ikke på nogen måde så stor, at jeg også kan leve af den, siger hun,