Afslag til Smagen-projekt

Smagen af Kunsthåndværk fik nej til ansøgning.

Tversted Fødevare- og Kunsthåndværkermarked gentages i 2009. Arkivfoto: Kurt Bering

Tversted Fødevare- og Kunsthåndværkermarked gentages i 2009. Arkivfoto: Kurt Bering

En fortsættelse af VUR-projektet Smagen af Kunsthåndværk i et større regi er udskudt. I hvert fald foreløbig, idet Velfærdsministeriet har sagt nej til at støtte en større og mere udbredt projektet med en mio. kr. fra ministeriets landdistriktspulje. - Vi skulle egentlig have behandlet en ansøgning om også at støtte projektet, men med afslaget er forudsætningen for støtten faldet væk, oplyser koordinator Flemming Trinskjær. Hvis ministeriet derimod havde sagt ja, så havde aktionsgruppens bestyrelse haft mulighed for at matche ministeriets bevilling med en tilsvarende uden at trække penge fra den pulje, som bestyrelsen normalt bevilger penge fra. Forsøget med at kombinere kunst- og madoplevelser ved en række arrangementer startede med blandt andet VUR og Leader+ Vendsyssel som initiativtagere og Toppen af Danmark var med på ideen. Lokale borgere og turister tog godt imod arrangementerne, og hensigten med det nye tiltag var at brede oplevelserne ud i hele regionens område. Samarbejde - De fem aktionsgrupper i området gik sammen for at lave et fælles fremstød i regionen. De bidrog med hvert deres projekt og sendte en fælles ansøgning, men den er nu faldet til jorden, tilføjer koordinatoren. Efterfølgende er der kommet besked fra Velfærdsministeriet om, at det er muligt at søge penge til et forprojekt. - Der bliver sendt en ansøgning, hvis de fem grupper er enige, men Smagen af Kunsthåndværk kan først fungere fra næste år. Som udgangspunkt er det et projekt, som prioriteres højt, mener han. Fortsat i Toppens område Smagen af Kunsthåndværk er dog ikke faldet til jorden i Toppen af Danmark, hvor nogle af de deltagende virksomheder og kunsthåndværkere har taget initiativet op og gentager nogle af de tidligere arrangementer. Det nye katalog over Gode Historier indeholder et afsnit om dem