Afslappende oase for børnefamilier

Hadsund Dyrehave er ej prangende, men en billig og afslappende attraktion

Med en blygrå himmel er Hadsund Dyrehave et oplagt mål for en afstikker for en børnefamilie, der har valgt at tilbringe ferien i Hadsund og omegn. Ikke mindst prismæssigt. For fra man går under den japansk inspirerede indgangsport til, man forlader vildtreservatet, behøver man ikke åbne tegnedrengen en eneste gang. Også selvom haven tilbyder en time eller tos underholdning for de unge børn og afstresning for de voksne. Men før turen ind i parken fortsætter, må deres udsendte brødebetynget gå til skrifte foran tasterne. Han har simpelthen ikke lyttet ordentligt efter i biologi. For det ville da være rart at vide hvilke dyr, som det er man kan klappe og glane på. Jo, vist, der er ænder og geder. De er nemme nok. Men også nogle firbenede livlige og alt andet end menneskesky væsener, der hopper, vandrer og springer rundt i reservatet. De har en gyldenbrun pels med hvide prikker på. Sorte klove og øjne. Hvad er det, nu de er. Rådyr? Dådyr? Parkens informationstavler giver ikke svaret. Deres udsendte kunne i hvert fald ikke skimte nogen af slagsen. En kvik søgning efterfølgende på internettet fortæller, at der er tale om såkaldte sikahjorte. Muligvis. Men søde og interessante er de i hvert fald. Parken er formet med kuperet terræn og små åløb. I midten står en udsigtspost, der hæver sig fire meter op. Øverst oppe denne grå tirsdag sidder Inger Larsen fra Solbjerg med sine to børn og deres kusine. De tre børn kyler brødstykker ned til en flok af omkring 20 unge og ældre hjorte, der nysgerrigt flokkes tæt på tårnet. - Nu skal du huske at gemme noget til gederne, råber Inger Larsen til 9-årige Nikolaj, der er godt i gang med at tømme brødposen ned over hjortene, så krummerne nærmest ligner sne, der daler ned fra himmelen. Man kan høre vinden røre ved træernes blade. Men kun indtil en ande-klan får færten af brød-donationerne. Det, som tilsyneladende er lederen, udgyder adskillige rap, før han eller hun frygtløst vralter henad mod de otte gange så store dyr. Anden opdager en godbid på størrelse med en tennisbold, som hjortene har overset. Med næbbet hapser den brødflagen. Vender om. Og i et nu højere tempo gynger anderumpen fra side til side, idet lederen forsøger at nå væk med udbyttet. En ung hjort skimter bevægelsen ud ad øjenkrogen. Med langsomme skridt bevæger den sig henad mod anden. Andens bagdel vrikker hurtigere fra side til side. Dens to kompagnoner ser også forfølgeren. De vender sig halvt om, så de nu står med siden til skuet. Parate til at stikke af. Midt i virakken glider brødstykket ud af andens næb. Den standser op i et sekund. Beslutter sig tilsyneladende for, at stykket ikke er det værd og vralter videre. - Hvis børnene fik lov til at bestemme, så sad vi her i lang tid. Men i dag nøjes vi med halvanden time, smiler Inger Larsen.