Teater

Afslappet og informativ

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jens Bové er stærk i sin fortolkning af storskrydende typer. arkivfoto: Michael Koch

SHOW-KONCERT Annette Bo Nielsen & Jens Bové # # # # ¤ ¤ ¿Vi har til i aften valgt musik, vi holder af¿. Således introducerede Jens Bové ægteparrets Show-koncert i den fyldte koncertsal på ¿Nordjysk Musikkonservatorium¿. Det viste sig, at det afvekslende program var sammensat af musik, som også publikum holdt af. I det hele taget var aftenen præget af en afslappet og strålende stemning, ikke mindst på grund af de sjove og informative oplæg til de forskellige arier og det intensive, lunerige og skæmtsomme samspil mellem de to sangere, der fik et forbilledligt akkompagnement af Lars Sømod. Jens Bové er stærk i sin fortolkning af de storskrydende typer. Hans version af Falstaffs drikkevise i Nicolais opera ¿De lystige koner i Windsor¿ var både fuldtonende og festligt serveret, ligesom man ikke var i tvivl om pralhalsen Frank Butlers selvværd, da han bedyrer, at han er en slem, slem mand. Fra Jerome Kerns store musical ¿Show Boat¿ fik vi en overdådig udgave af ¿Ol Man River¿, som indledte anden afdelings succeser fra amerikansk scenemusik, og vel skulle vi da ikke, som Bové nævnte i sin introduktion, tage stilling til præsident Bush, men sangen er på den anden side uløseligt knyttet politisk til bassangeren Paul Robeson og hans tragiske kunstnerskæbne. Fra ¿Tryllefløjten¿ fik vi Sarastros arie ¿I disse hellige haller¿; Bové skal i efteråret synge partiet i Den jyske Operas opsætning. Annette Bo Nielsen havde en smuk og gribende fortolkning af Santuzzas arie fra ¿Cavalleria Rusticana¿, og hendes jublende Eliza var stor kunst. Hendes Annie Oakley spændte nydeligt fra den primitive over den selvbevidste til den dybt forelskede skarpskytte. ¿Summertime¿ er et af sopranernes slagnumre. Smuk var den i Annette Bo Nielsens betagende, hjertevarme fortolkning. Samspillet mellem de to kunstnere var et kapitel for sig, hvad enten de med forlibt charme gav Papagenos og Papagenas arie eller ¿Ræk mig din hånd, du kære¿. Det blev en både underholdende og kvalitetsbåret aften, der rundede årets Opera Festival af. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk [ ¿Show-koncert¿ Nordjysk Musikkonservatorium søndag aften

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst