Hospitaler

Afslørende kritik

Det er afslørende, at Lars Løkke Rasmussen (V) nu bliver kritiseret af Rigsrevisionen for som sundhedsminister at have forgyldt private sygehuse på bekostning af vore fælles hospitaler.

Men ikke nok med det: Den samlede vurdering siger, "at der ikke i tilstrækkelig grad er taget hensyn til pris og kvalitet i tilrettelæggelsen af det offentlige sygehusvæsens køb af private sundhedsydelser". Og at aftalerne med de private sygehuse, der skal sikre borgernes udvidede frie sygehusvalg, ikke er indgået under hensyn til pris og kvalitet«. Det smager grimt af misbrug af skatteydernes penge. Samme Lars Løkke Rasmussen fastsatte selv i 2005 de overtakster takster for, hvad de offentlige hospitaler skal betale de private sygehuse for behandlinger på en række områder i 2006. Aftalen er forlænget flere gange og har sikret de private forretninger mulighed for at headhunte læger og sygeplejersker med meget lønninger – på bekostning af mange patienter. Venstres formand har stået i spidsen for et politisk felttog, der sikrer fed forretning på bekostning af syge mennesker. Det bliver lokale venstrefolk ved med desperat at forsvare. På helt ulige vilkår Skævhederne er mange og store: Private aktører kan skumme fløden, idet de frit kan vælge, hvilke ydelser de vil tilbyde. De kan specialisere sig inden for en bestemt behandling, hvor der er en god forretning at gøre, og afslå alle andre behandlinger. Offentlige sygehuse kan naturligvis ikke afvise patienter, men er nød til også at behandle de patienter, som ”giver underskud” i forhold til DRG-taksterne, som er gennemsnitstakster. De private forretninger kan også sige nej til patienter, som på den ene eller anden måde er ”besværlige”. Det betyder, at de kun tager ”raske” patienter, hvor der ikke kan ventes komplikationer. Derfor behøver de ikke have et beredskab klar i tilfælde af noget uventet. Skulle det ske, har de ret til akut at indlægge patienten på et offentligt hospital. Ønsket om at udvikle det danske sundhedsvæsen fra godt til verdens bedste kræver udvikling, og den koster mange penge. Derfor er de offentlige hospitaler nødt til at investere i nye teknikker og behandlinger og meget forskning. Den private sektor kan høste frugten af denne indsats uden selv at investere i denne vigtige udvikling, hvilket giver helt ulige vilkår i konkurrencen. På samme måde med den uddannelse, der foregår på de offentlige hospitaler af læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Der er tale om en opgave, som det fælles hospitalsvæsen er forpligtiget til at påtage sig for at sikre, at der også er sundhedspersonale i fremtiden. De private aktører på markedet har ikke den samme forpligtigelse og påtager sig kun i meget begrænset omfang opgaven. Tværtimod lokker de medarbejdere væk fra vore sygehuse, så manglen på personale bliver endnu værre.