Aalborg

Afsløret med amfetamin

MIDTBYEN: En 18-årig mand fra Hjørring blev ved 03-tiden natten til søndag afsløret med 0,2 gram amfetamin, da politiets uropatrulje undersøgte ham nærmere på et værtshus i Jomfru Ane Gade. Fyren var også fuld, så han blev anbragt i detentionen i nogle timer, inden han blev løsladt. Ud over en sigtelse for overtrædelse af narkolovgivningen blev han udstyret med et forbud mod at vise sig i Jomfru Ane Gade i de kommende to år. -nok