Afsløret som bedrager: Døvstum talte på politistationen

En omrejsende polak er blevet anholdt i Nordsjælland, hvor han lavede et bedrageri-nummer.

Afsløret som bedrager: Døvstum talte på politistationen

Nordsjællands Politi har anholdt en polsk mand, som tilsyneladende tilhører en gruppe af omrejsende kriminelle, der laver falske pengeindsamlinger.

Manden gik tirsdag rundt i Frederikssund med et skilt, hvor der stod, at han var døvstum, og at han samlede penge ind til en organisation.

Men der var intet galt med mandens høresans eller tale-evner. Og han var ikke den eneste i politikredsen, som lavede et sådant nummer.

- Vi har haft to hændelser i aften. En i Ølstykke og en i Frederikssund. Ham i Frederikssund lykkedes det os at fange, fortæller vagtchef Steffen Østergaard fra Nordsjællands Politi.

- Og så skete miraklet, at da han kom ind på politistationen, og vi fik fat i en tolk, så kunne han lige pludselig tale.

- Han erkendte, at de var flere, der var sat af i Nordsjælland for at lave det her bedragerilignede forhold. Han erkendte også, at han både har været i Sverige og Norge, tilføjer Steffen Østergaard.

Manden sidder i Frederikssund Arrest og bliver fremstillet onsdag i grundlovsforhør.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst