Afsløring af børnekunst

{ BROVST: Et kunstværk, som 17 børn i Brovst har lavet på en to ugers kunstskole i sommer, vil blive afsløret i eftermiddag. Børnene var af Brovst Kommune inviteret på kunstskolen, der blev ledet af kunstneren Henrik Vestergaard. Hver af børnene har lavet en lille bronzeskulptur, og figurerne vil blive påsat en stor træbjælke, som i dag kl. 16 vil blive afsløret i det lille anlæg over for herregården Bratskov, hvor kunstværket skal stå permanent. Arrangementet i eftermiddag er for børnenes forældre og søskende og alle andre interesserede, siger byrådsmedlem Helle Bak Andreasen, der har været tovholder for projektet.