Golf

Afslutning på golfvenlig sæson

GISTRUP: Herreklubben i Ørnehøj Golfklub holdt sæsonafslutning i weekenden og ikke færre end 76 spillere havde meldt sig til den afsluttende match, der blev spillet som en best ball med gunstart. De to bedste scores for hver enkelt talte med i holdets samlede resultat og vindere blev Elmer Hansen, Søren Hertel, Ole Thomsen og Hans H. Sørensen med 93 point ialt, mens holdene med Preben Klinge, Ole Raaholt, Børge Udsen og Jan Ulrik Hansen samt Freddi Nielsen, Anders Bak Rasmussen, OLe Aagaard og Ole Carlsen begge endte på 87 point. Der var meget hård kamp om de individuelle præmier idet fire spillere alle endte på 38 point. De ni sidste huller afgjorde derfor placeringerne og rækkefølgen blev derfor med vinderen først Freddi NIelsen, John Bisgaard Andersen, Søren C. Olsen og Ole Carlsen, mens Kent Smidt og Poul Linderoth med henholdsvis 37 og 36 point fulgte lige efter. I konkurrencen om at komme nærmest hul var mange meget tæt på "hole in one", da Freddi Nielsen var 0,20 meter fra hul nummer 2, Per R. Sørensen 0,18 meter fra hul nummer 8, Lars Christensen 0,86 meter fra hul nummer 9, Fritz Nielsen 1,04 meter fra hul nummer 12 og Jørn Kjær 0,46 meter fra hul nummer 15. Endelig var der præmier til Knud Saaby på hul nummer 5 med en afstand på 6,18 meter og til Freddi Nielsen på hul nummer 13 med en afstand på 2,24 meter. Efter matchen og en omgang brød var der generalforsamling og af formandens beretning fremgik det blandt andet, at herreklubben nu har 147 medlemmer, og at der alt i alt har været 28 spilledage i sæsonen 2002. Hen gennem sæsonen har der i snit været 70 spillere pr. gang, men den 18. april blev der sat rekord med 91 fremmødte medlemmer. Her ved slutningen af en varm sæson har 87 medlemmer forbedret deres handicap, mens 45 medlemmer er gået den forkerte vej og steget i handicap. mølbæk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst