Afslutning på Nordisk Filmfestival

Klumpfisken slog endnu et slag med halen denne formiddag

Sæby Bio deltog i Nordisk Filfestival med sin søndagsforestilling i Manegen og ”Klumpfisken” - her fortæller Søren Balle og Henrik Birk om filmen. Privatfoto.

Sæby Bio deltog i Nordisk Filfestival med sin søndagsforestilling i Manegen og ”Klumpfisken” - her fortæller Søren Balle og Henrik Birk om filmen. Privatfoto.

SÆBY:Søndag formiddag mødtes 60 filminteresserede i Manegen for at se den danske kultfilm ”Klumpfisken”, og møde filmens instruktør Søren Balle og filmens hovedrolleindehaver Henrik Birch.

Arrangementet var en del af Nordisk Filmfestival.

Mens publikum nød kaffen og rundstykkerne, blev det godt underholdt med en virkelig god dansk film, optaget i Hirtshals og med skuespillere, der, for de flestes vedkommende, har deres rødder i det nordjyske.

Sproget, tempoet, samt filmens indhold viser, at man kan lave fremragende film, der handler om genkendelige hverdagsmennesker.

Efter filmen fortalte Søren Balle og Henrik Birch om arbejdet med filmen, og spørgelysten blandt de fremmødte var stor.

Det blev en dejlig søndag formiddag i Sæby Bio.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden