Afstand fra forslag til erhvervsudvikling

Økonomiudvalget i Sindal ønsker udviklingen kan fortsætte i mindre byer

SINDAL:Sindal melder sig blandt de kommuner, der tager afstand fra, at erhvervsudviklingen ifølge forslaget til ny regionplan hovedsageligt skal ske i egnshovedbyer som Hjørring, Frederikshavn og Aalborg. - Vi er noget betænkelig ved, at udviklingen primært skal ske i hovedcentrene. Det er klart, at der sker noget i centrene, men forslaget frataget muligheden for erhvervsudvikling også sker i byer som Tårs, Sindal, Bindslev, Vrå og Løkken, siger borgmester Søren Risager (V) efter et økonomiudvalgsmøde, hvor regionplan 2005 blev genstand for en længere drøftelse. Han henviser til, at store virksomheder som Grundfoss, Danfoss og Lego er skabt udenfor store byer, og hvis miljøforhold er i orden, så skal der være mulighed for, at nye virksomheder at en vis størrelse fortsat kan etablere sig udenfor hovedcentret, sådan som det for eksempel er sket i Tårs og Vrå indenfor de seneste år. - Vi er også betænkelig ved formuleringen om, at statslige institutioner primært skal placeres i egnscentre, supplerer Søren Risager holdningen i økonomiudvalget, som skal et konkretiseret svar til regionplanen på næ-ste udvalgsmøde mandag. Der blev også snakket en del om store handelscentre på sidste møde. - Vi kan godt se det fornuftige i, at de ligger i hovedbyen, men vi er lidt betænkelige ved de megacentre, der åbner i Hjørring. Det går ud over handlen de mindre steder. Der sker meget ved Frederikshavnsvej i øjeblikket, og kommer der kæmpecentre, er der grund til at være på vagt, siger borgmesteren. Han håber at få mandat fra byrådet til at tage Sindals svar på regionplanen med i forhandlingsudvalget, og at de fire kommuner kan blive enige om et fælles svar.