Afstemning: Dødt løb mellem Løkke og Thorning

Nordjyske.dks brugere er splittet. Stort set lige mange peger på Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt som deres statsministerfavorit, men Margrethe Vestager spøger i krogene.

Ida Amalie Bodh Have,
Med blot en dag tilbage før valget fortsætter vælgerne med at sive væk fra Socialdemokraterne. Arkivfoto: Scanpix
EMNER 1. september 2011 10:58

Afstemning på nordjyske.dk viser tydeligt, at Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) er de varmeste emner, når det kommer til, hvem der skal betræde statsministerposten. Helle Thorning-Schmidt får opbakning fra 39 procent af de næsten 7000 personer, der har stemt på deres favorit til statsministerposten, mens Lars Løkke Rasmussen får opbakning fra de 38 procent Ifølge lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet er det dog nogle helt bestemte mennesker, der lægger stemme til disse undersøgelser. Politiske sympatisører - Det er ligesom med facebook-venner. På nettet er der rigtigt mange aktiviteter, man som vælger i dag kan kaste sig ud i, og de aktiviteter handler meget ofte om, at man udtrykker sin sympati. Det er i høj grad de politiske sympatisører og de politisk mobiliserede, der kaster sig ud i de her projekter, siger han. Der bliver dog også givet nogle stemmer til de andre syv partiformænd. Margrethe Vestager indtager tredjepladsen med 6 procent af stemmerne, og det er faktisk ikke helt urealistisk, at formanden for Det Radikale Venstre en dag vil kunne indtage statsministerposten. - Hvis det viser sig, at det bliver svært at lave de 90 mandater, der skal til for at lave et flertal, men det kan kombineres på forskellige måder, så kan der faktisk opstå nogle parlamentariske muligheder, som gør, at Vestager pludselig bliver bragt i spil, siger Johannes Andersen. Muligheden eksisterer Og historien viser da også, at den mulighed eksisterer. - Det skete i 1968, hvor Hilmar Baunsgaard fra Det Radikale Venstre blev statsminister. Det blev han fordi, at man på den måde kunne undgå, at nogle andre fik statsministerposten, siger Johannes Andersen. Det samme tror Johannes Andersen dog ikke vil kunne ske med Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, selvom hun henter 5 procent af stemmerne på nordjyske.dk. - Jeg tror, det er ret usandsynligt, at Pia Kjærsgaard i sådan en situation vil få tilbudt statsministerposten, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...