Bortførelser

Afstemning en ny begyndelse?

27. september er der udskrevet folkeafstemning om Forfatningen. Det ved vi alle. Men ved vi også, hvad vi skal stemme om?

Eller hvorfor vi skal stemme. Se det kan meget vel gå hen og blive et interessant spørgsmål, hvis de stemmer nej til forfatningen i Frankrig 29. maj. Folkeafstemningerne er jo en del af ratifikationsproceduren. Vi skal stemme ja for, at forfatningen kan træde i kraft. Hvis de stemmer nej i Frankrig, så er forfatningen i princippet faldet. Jeg skriver i princippet, fordi det kræver, at man – forfatningens fædre og mødre - respekterer de spilleregler, de selv har sat op. Som det ser ud nu, er der meget, der peger på, at det ikke vil ske. Både statsministeren og udenrigsministeren har været på banen med meldinger om, at vi skal have folkeafstemning i Danmark, uanset om det bliver et nej i Frankrig. Det vil sige, at de som udgangspunkt ikke har tænkt sig at respektere resultatet af afstemningen i Frankrig. For logikken er klar. Siger de nej i Frankrig, er der ingenforfatning. Men regeringscheferne følger som sædvanlig deres egen indre logik. De er parate til at blæse på de spilleregler, de selv har været med til at vedtage. Da vi i sin tid i JuniBevægelsen krævede, at forfatningen skulle til folkeafstemning i alle lande, var det netop for at undgå dette, der mest af alt minder om et gidseldrama. Gidseltagerne er regeringscheferne, og gidslerne er folkene i Europa. Vi bliver bedt om at stemme, for den næste dag at få at vide at det er fløjtende ligegyldigt, hvad vi stemmer. Jeg vil naturligvis gerne have en folkeafstemning om forfatningen i Danmark. Jeg vil gerne have, at vi får lov til at tilkendegive, hvordan vi synes, at samarbejdet i Europa i fremtiden skal udvikle sig. Men jeg vil også tages alvorligt som borger. Jeg stemmer ikke på skrømt. Så vidt jeg kan se, kan der ske to ting. Enten trækker de forfatningen tilbage efter et fransk nej. Og hvad de så gør, er et åbent spørgsmål. Eller også giver de Frankrig nogle indrømmelser på det førstkommende topmøde efter afstemningen, og fortsætter ratifikationsprocessen, som om intet var hændt. Uanset hvad der sker, så skal vi som borgere vide at spille vores kort godt. Vi skal kræve, at man nu for en gangs skyld tager alvorligt, hvad borgerne i EU ønsker sig. Et nej i Frankrig må blive startskuddet til en helt ny begyndelse, hvor EU's borgere får lov til at sætte dagsordenen. Vi vil have et rimeligt samarbejde i Europa. Et samarbejde med en klar arbejdsdeling mellem de enkelte lande og EU. Et samarbejde hvor de der beslutter lovene står direkte til ansvar i forhold til vælgerne. Et nej til forfatningen i Frankrig bliver et ja til en ny begyndelse. Det er os borgere, der har myndigheden til at skabe denne nye begyndelse.