Aftale om stort skibsolieanlæg på Skagen Havn

Monjasa skal drive anlægget, der ventes færdigt i 2014

Anlægget er et led i arbejdet med at udvikle nye forretningsområder.Arkivfoto: Peter Broen <i>Pressefotograf Peter Broen</i>

Anlægget er et led i arbejdet med at udvikle nye forretningsområder.Arkivfoto: Peter Broen Pressefotograf Peter Broen

SKAGEN:Skagen Havn og det globale oliehandelsfirma Monjasa A/S har indgået en aftale om opførelse og drift af et tankanlæg på Skagen Havn, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Havnen opfører lagerfaciliteterne og lejer det ud til Monjasa, som skal drive det. Anlægget skal anvendes som lager for olieprodukter til brændstof til skibe i og udenfor Skagen Havn.

Havnedirektør Willy Bent Hansen glæder sig:

- Det er et resultat af et langsigtet og strategisk arbejde på at udvikle nye forretningsområder, der kan skabe vækst og supplere havnens kerneområde i fiskeriet. Aftalen med Monjasa er med til at skabe et solidt fundament for den kommende havneudvidelse og vil også kunne skabe omsætning for flere af havnens servicevirksomheder, siger han.

Monjasa driver forretning indenfor alle former for bunkring, smøremidler og oliehandel internationalt, også i nogle af verdens mere udfordrende områder: Mellemøsten, Vestafrika og Baltikum.

Adm. direktør Jan Jacobsen betegner Skagen som et særdeles godt placeret sted, og han finder tidspunktet for aftalen optimal. Markederne for kommerciel skibsfart viser tegn på genrejsning fra den depressive tilstand, der har været gældende siden 2008.

Tankanlægget forventes at stå færdigt i løbet af 2014. kj.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.