Aftale om Taylors tilbagetræden under hårde kampe i Liberia

Multinational styrke skal erstatte de nigerianske soldater fra 1. oktober

MONROVIA:Præsident Charles Taylors styrker indledte li går et voldsomt angreb på oprørernes styrker i Liberias hovedstad Monrovia, mens deres omstridte leder på et møde i samme by med vestafrikanske udsendinge indvilgede i at træde tilbage. På mødet blev det ifølge Ghanas udenrigsminister aftalt, at Taylor skulle overdrage magten og forlade det krigshærgede land den 11. august. Aftalen blev efterfølgende bekræftet af præsident Charles Taylor, der meddelte, at han stod ved sit løfte om at gå af. Tidligere lørdag indledte Taylors styrker en massiv offensiv mod oprørerne. En militær kilde sagde, at styrker, der er loyale over for Taylor, havde trængt LURD-oprørerne tilbage fra de tre vigtige broer, der fører ind til centrum af hovedstaden. Det gav mulighed for et angreb på to fronter på den strategisk beliggende havn, der er i hænderne på oprørerne. Regeringsstyrkernes voldsomme modangreb blev indledt bare to dage inden de første nigerianske soldater fra en vestafrikansk fredsskabende styrke ventes at rykke ind i Monrovias krigshærgede gader, hvilket også skal bane vejen for Taylors tilbagetræden fra magten. En militær regeringskilde, som ønskede at være anonym, sagde, at regeringsstyrker havde generobret tre broer: Den Gamle, Den Nye og Stockton-broen. Derefter havde de krydset dem ind i Vaitown- og Cemenco-områderne og var nu på vej til havneområdet. - Oprørerne affyrer tunge granater, tilføjede han. Tidligere rapporterede indbyggere i den belejrede by og kraftig maskingeværild og riffelskud i områderne omkring broerne. Taylors soldater susede mod fronten i pickup-biler med maskingeværer monteret på ladet. Indbygger sagde, at mindst fire civile var blevet såret under kampene, herunder et barn, der blev ramt af et vildfarent projektil. To ugers meter-for-meter kampe har kostet hundredvis af civile livet i en by, hvor der snart ikke er mere mad og vand, mens der er masser af sygdom. Lørdag gemte rædselsslagne indbyggere under sengene i deres boliger, mens kampene rasede. Taylors styrker bliver også angrebet i Liberia næst største by, Buchanan, sydøst for Monrovia. Forsvarsminister Daniel Chea sagde, at der var mange civile ofre i Buchanan, som var indtaget af en anden oprørsgruppe. - Der er alvorlige kampe i Buchanan. Oprørerne er i Buchanan, og vi kæmper. Vi forsøger at smide dem ud derfra, sagde Chea til journalister i hovedstaden Monrovia. Taylor, der var klædt i sort jakkesæt og bærende på sin kendte træstok, blev ledsaget af sin kone, Jewel, og højtstående rådgivere, heriblandt Liberias forsvarsminister, da han ankom for at mødes med udsendingene. De vestafrikanske leder kræver, at den tidligere krigsherre Taylor, der er anklaget af en FN-støttet krigsforbryderdomstol i Sierra Leone, forlader landet tre dage efter, at de fredsskabende styrker er på plads i Liberia. De vestafrikanske udsendinge, der blandt andet bestod af Ghanas udenrigsminister, Togos forsvarsminister, Nigerias integrationsminister og lederen af den regionale økonomiske samarbejdsorganisation, ECOWAS, deltog i mødet med Taylor, der var blevet forsinket en dag på grund af Taylors pludselige rejse til Buchanan. Liberias vicepræsident, Moses Blah, var også med til mødet. Han ventes at overtage posten som præsident, når Taylor går af den 11. august. Taylor er blevet tilbudt asyl i Nigeria, men hans beslutning om, hvornår han ville forlade Liberia, er hele tiden blevet trukket i langdrag. Mange venter, at de kommende dage vil blive afslutningen på det oprør, der blev indledt i 2000 af Taylors fjender fra en tidligere borgerkrig, som han begyndte i 1989. Den konflikt kostede omkring 200.000 mennesker livet. FN's Sikkerhedsråd har godkendt, at en multinational styrke rykker ind i Liberia den 1. oktober som erstatning for de nigerianske soldater. Den første gruppe af nigerianske styrker, der står klar i nabolandet Sierra Leone, ventes mandag at rykke ind i Monrovia. De vestafrikanske ledere håber på at kunne udstationere en fredskabende styrke på 3250 soldater i landet, der af mange opfattes som roden til ustabiliteten i området. USA, som har presset Taylor til at forlade landet, har lovet støtte til den fredsskabende aktion, men det er endnu ikke besluttet, om USA agter at udstationere styrker eller ej. Amerikanske flådefartøjer med marinesoldater, helikoptere og fartøjer lå ud for Liberia lørdag. Men mange liberiere mener, at supermagten skulle gøre mere for at få sat en stopper for krigen i det land, der blev etableret af frigivne amerikanske slaver for godt 150 år siden. /ritzau/Reuters