Aften om den danske landbokultur

Fredag er der Forfatteraften i Hjallerup Kulturhus med forfatteren Jens Smærup Sørensen, der vil fortælle om sin sidste roman ¿Mærkedage¿. privatfoto
Litteratur 24. september 2007 06:00

HJALLERUP: Fredag 27. september er der mulighed for at møde et af de store navne inden for litteratur. ¿Det kulturelle 4-kløver¿, står denne aften bag en Forfatteraften med forfatteren Jens Smærup Sørensen, der vil fortælle om sin sidste roman ¿Mærkedage¿, som er et mesterværk om den danske landbokultur og dens endeligt. Romanen er en både tragisk og lattermild fortælling om den gamle bondekulturs endelige opløsning i den moderne verden. Her skildres en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en tresårsdag i 2003. Det sker i Staun Forsamlingshus og på et stort hotel. Gennem festerne følger vi de to familier på Bisgaard og Kristiansminde. Romanen er historierne om den gamle Søren Godiksen der må se alt, hvad han har troet på blive til ingenting. Sønnerne og døtrene på de to gårde søger hver på sin måde at indrette deres liv i en ny tid, hvor meget lidt er givet på forhånd. Adoptivbarnet Axel kommer til at overtage det meste af landsbyen, de vilde ¿tøser¿ Emma og Mary finder udveje fra de tidligere så fastlagte, men nu ganske meningsløse kvinderoller, og deres lillebror Peder og hans elskede kusine Ellen, kommer til at optræde på den store verdens scene, som krigshelt og som FN-ansat. Og næste generation igen har helt indlevet sig i nutidens forbrugersamfund. Men arbejder måske også, som akademikeren Søren Lundbæk, på at forstå alle de voldsomme forandringer op gennem det 20. århundrede. Billetter til Forfatteraftenen kan købes ved bibliotekerne og Bøger og Papir, samt i bogbussen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...