Tyverier

Aftenindbrud i villa i Støvring

En Wii spillekonsol med 10 spil, et B&O musikanlæg, en bærbar computer af mærket Asus og diverse julegaver blev udbyttet ved et indbrud i en villa på Plantagen i Støvring ved aftenstide.

Indbruddet skete tirsdag aften i tiden mellem klokken 19 og 21.30, hvor tyven opbrød terrassedøren til villaen.