Aftenstemning fra Hune Kirke

Kirken i Cæcilie Hjort Svenssons streg.

Kirken i Cæcilie Hjort Svenssons streg.

FORDYBELSE:Aftensang i Hune Kirke hver tirsdag kl. 22.30 i juli måned har været et meget smukt tilbud om hjælp til ro i sindet og fordybelse i oplevelsen af ”en væren” i sommernatten. Også selv om det har regnet. Disse særlige tirsdagsaftener i højsommertiden har fundet sted i de 10 somre, jeg har boet her i Hune. Også i år danner Hune Kirke en smuk ramme om disse magiske øjeblikke. Aftenerne er delt op i 5 forskellige temaer: Månen Stjernerne Solen Fuglene Havet Det er organist ved Hune Kirke Tove Bitsch Antonsen, der i år har tilrettelagt aftenerne på den interessante måde. Både i struktur og indhold. Til hver aften udleveres der et smukt illustreret lille program/sanghæfte, hvortil hun har bedt Cæcilie Hjort Svensson fra Skørping tegne Hune Kirke i en symbolsk og enkel sort streg på hvidt papir. På billedet ligger den ældgamle kirke – anbragt der med sin basale tyngde og eftertænksomhed. Den virker på tegningen, som om den er helt upåvirket af at være vidne til slægters gåen og kommen. Den er der bare – i månelys – med stjernehimlen glimtende over sig – i solnedgang og.... Den enkle sorte linie, som er brugt her i den symbolistiske tegnestil, giver plads til, at vi hver især kan projicere vore tanker og følelser af de enkelte afteners unikhed ind i billedet. Det kan Tove Bitsch Antonsen, og det gør hun i sin personlige måde at udvælge og tolke teksterne på, når hun i sine solonumre smukt synger og spiller særligt udvalgte sange eller salmer, hun har lagt ind i aftenens program. Som tilhørere kan vi på en måde også putte vore egne oplevelser ind i billedet, når vi sidder der henne i kirken i stearinlysets skær. At sidde stille og betragte billedet, når man lige er kommet, stemmer sindet. Og man kan opleve sådanne aftener, at man mister fornemmelsen for tid og sted. Uden at vide det opstår en fordybelse – en synken ind i nuet og en taknemmelighed over at være til, en glæde ved at måtte være med til at lytte til den dejlige musik og sang - og ikke mindst en glæde ved at være med til selv at synge med på smukke sange og salmer, hvis indhold går lige fra hjerte til hjerte. Når vi så bagefter har sagt godnat til hinanden uden for kirken og går hver til sit, synes jeg, det er dejligt at komme hjem og tage programmet op af tasken, smile for sig selv og tænke over en dejlig aften, som stadig sidder i kroppen.