Aalborg

Aftenstjerner live

HADSUND:De fjernsynseere, der ikke vil gå glip af DRs ”Stjerne for en aften”, behøver hverken at blive hjemme fra Kulturnat 2003 eller sætte en videooptager i gang for at se udfaldet af konkurrencen. Konkurrencens nummer 1, 2 og 3 synger nemlig lørdag live på Torvet i Hadsund. Handelsstandsforeningen var nemlig ikke sene til at sige ja tak, da de fik tilbudt, at ”stjernernes” vej kunne lægge deres vej ad Hadsund, efter de har optrådt i Aalborg og inden næste stop vist nok i Viborg. - Vi sagde ja, inden der var gået en halv time, siger Lise Jensen, der håber og forventer, at der kommer mange mennesker på Torvet, når de har handlet af. - Og jeg har sagt, at de skal gå i gang 12.30 og ikke 12.35, siger hun - altså om sangerne, der bliver ”kendte” i aften, og som i øvrigt i morgen præsenteres af den tidligere melodi grandprix-vinder Søren Poppe.