EMNER

Afvis ny lov

EFTERLØN:Åbent brev til dronning Margrethe: Tillad mig som i øjeblikket undersåt til kongehuset at udtrykke min fortørnelse over Elefantordener til despoter og tyranner bl.a. i Ægypten og Rumænien og nu senest til end anden antidemokrat, den selvudnævnte konge af Bahrain. Det er yderst forulempende for tro undersåtter i Danmark, at vores af systemet udnævnte monark omgås slige personager (fortæl mig hvem dine venner er, og jeg skal sige hvem du er). Det er også en hån over for de demokratihungrende borgere og opposition i de nævnte lande, at deres despot bliver hædret af en royal fra et demokrati. Desuden skal jeg fremkomme med et ønske: Skulle fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (heller ikke valgt af folket) ønske majestætens underskrift for afskaffelse af efterlønnen, som borgere selv har forsikret sig til og fået installeret i det danske velfærdssystem, men ikke har ønsket afskaffet. Så venligst nægt at underskrive denne lov. Kongehuset er jo ganske klar over, hvad overførselsindkomster betyder for at opretholde en rimelig levestandard.