Agdruphallen i mølpose
Agdruphallen er lagt i mølpose - indtil videre. Det oplyste formand for Brønderslev Idrætsforening, Kim Glad Andersen, på generalforsamlingen.
Han tror ikke, at den trækkes op af mølposen igen i de første fem år. - Men der kommer et tidspunkt, hvor det er nødvendigt at snakke hal igen. Der er mange ønsker omkring BI-Centeret. Her nævnte Kim Glad Andersen asfaltering af parkeringspladsen, anlægning af kunstgræsbane, dræning af kampbanen, en træningshal til håndbold m.v. samt overnatningsfaciliteter. - Flere af disse ønsker har været på foreningens ønskeliste gennem flere år, men endnu er det ikke lykkedes at få opbakning dertil gennem det politiske system. - I hovedbestyrelsen er vi glade for de mange aktiviteter, der foregår på BI-Centeret. Der er holdt møde med Handicaprådet omkring tilgængelighed på BI-Centeret. - Vi fik generelt stor ros for vores indretning. Der er dog nogle punkter, som især kan forbedres af hensyn til kørestolsbrugere. Dette projekt vil vi gennemføre i løbet af 2012. -Det handler om indretning af toiletter ved mødelokalet og adgangsforholdene ved hoveddøren, som skal ændres. BI har deltaget i møder med kommunen og foreningerne omkring den nye folkeoplysningspolitik. - Det er mit indtryk, at de kommunale repræsentanter har lyttet med stor interesse til foreningernes ønsker, og generelt synes jeg, at forvaltningen fortjener ros. Gennem de seneste par år har fodbold-afdelingen arbejdet med projekt kunstgræsbane, og BI's forretningsudvalg er meget positivt indstillet over for dette projekt, og ser frem til, at dette års ansøgning hos Dansk Boldspil-Union må blive positivt modtaget i modsætning til i fjor. Her fik BI nej. Der søges igen om én mio. kr. til en kunststofbane i Brønderslev. En kunststofbane koster tre-fire mio. kr. Men der skulle være mulighed for lejeindtægter med den efterspørgsel, der i dag er på kunststofbaner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.