Agenter skalsikre fornyelsen

8. maj 2007 06:00

{ KØBENHAVN: Mindre danske virksomheder kan i de næste tre år få besøg af såkaldte innovationsagenter, der skal være med til at sikre fornyelsen i virksomhederne. Rådet for Teknologi og Innovation, der står bag ordningen, forventer, at mindst 300 små og mellemstore virksomheder får glæde af ordningen. Agenterne giver virksomhederne et “innovationstjek” og råd om de vigtigste muligheder for udvikling. De kan for eksempel fortælle, hvordan ny teknologi kan effektivisere en produktionslinje, og hjælpe med at finde eksperter og forskere, der kan yde bistand til virksomheden. Der er i første omgang tale om et treårigt pilotprojekt. Agenterne er erfarne rådgivere fra Teknologisk Institut, Force Technology og Delta, og de får kontor i Århus, Odense og Vordingborg./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...