Handest

Agerskov er ikke til at stoppe...

Ved underskrift af sponsoraftalen ses Vagn Agerskov (Sparekassen Hobro) flankeret til højre af bestyrelsesmedlemmerne Ulrik Stevnhoved og Leif Lanng og bagved repræsentanter for træner/holdleder i herreafdelingen i form af Claus Sevel, Flemming Nielsen og Esben Nørlem. Foto: Jens Stadsgaard

Markedschef Vagn Agerskov fejrede i sidste uge 40 års jubilæum i Sparekassen Hobro - og i jubilæumsomtalerne blev det noteret, at han er et af de mest fotograferede mennesker i fjordbyen. Det er nemlig som oftest Vagn Agerskov, der repræsenterer sparekassen ved diverse overrækkelser og lignende. Og minsandten, om ikke jubilaren har været i gang igen, midt i alle festlighederne. Sparekassen Hobro og håndboldklubben HOH 85 (Handest-Onsild-Hvornum) har netop indgået en ny to-årig sponsoraftale. Begge parter har været meget tilfredse med de tidligere aftaler, hvorfor de hurtigt blev enige om at fortsætte samarbejdet. Siden HOH 85 blev etableret i 1985, har sparekassen været hovedsponsor for klubbens herreafdeling. Herrerne nåede i sidste sæson op på det største antal medlemmer nogensinde, og afdelingen stiller med hele fem hold. Førsteholdet spiller i jyllandsserien. Samarbejdet omfatter også Erhvervsklubben, hvor medlemmerne får fordelagtige tilbud. Erhvervsklubben startede i 2007.pa-