AGF henter fransk back i Sverige

Efter nytår får AGF forstærkning i form af den franske Arthur Sorin, der p.t. spiller i Allsvenskan for Kalmar FF.

AGF har i længere tid haft øjne på den offensive back, der i 2007 var med til at sikre Kalmar FF en andenplads i ligaen samt den eftertragtede pokaltitel. - Han er en ekstremt dygtig back med store kvaliteter i det offensive spil, siger sportschef i AGF, Brian Steen Nielsen. Og så en dribling til SAS Liga-kollegaerne fra FC Nordsjælland, der udlejer den centrale midtbanespiller Kenni Olsen til AB i hele 2008/2009 sæsonen. Kenni Olsen kom til FC Nordsjælland for to år siden fra netop AB, som han nu skal hjælpe i Viasat Divisionen. Den 23-årige spiller håber, det vil give ham mere spilletid. I FC Nordsjælland er det nemlig kun blevet til 25 kampe og et enkelt mål. /ritzau/