Sport

AGF henter Spelmann

Martin Spelmann har indgået en treårig kontrakt med AGF. Det bliver hans fjerde superligaklub

Martin Spelmann (th.) er ny mand i AGF. Arkivfoto: Grete Dahl

Martin Spelmann (th.) er ny mand i AGF. Arkivfoto: Grete Dahl

AARHUS:Efter et enkelt år i tyrkiske Genclerbirligi er midtbanespilleren Martin Spelmann tilbage i Alka Superligaen i fodbold.

Han har indgået en treårig kontrakt med AGF. Det oplyser aarhusianerne fredag.

AGF’s sportschef, Jens Andersson, glæder sig til at få Spelmanns energi ind på holdet.

En erfaren spiller

- Vi har i et stykke tid arbejdet på at lukke en aftale med Martin, og vi er glade for, at han har valgt at fortsætte sin karriere i AGF.

- Vi får en erfaren superligaspiller, der med sin dynamiske og arbejdsivrige spillestil passer godt ind på vores hold.

- Han har en stærk karakter, og han kommer til at bidrage positivt til den kultur, vi er i gang med at opbygge. Han ved, hvad der kræves for at vinde, og han er altid garant for en helhjertet indsats i holdets tjeneste, når han er på banen, siger sportschefen.

Aldrig nogen succes

Før Spelmann rejste til Tyrkiet, spillede han for OB. Tidligere har han også spillet for AC Horsens og Brøndby. Opholdet i Genclerbirligi blev aldrig nogen succes, og nu ser AGF’s nye nummer 10 frem til at få mere spilletid igen.

- Det handler for mig om at spille fodbold igen, og jeg har snakket både med Jens og Glen (Riddersholm, klubbens cheftræner, red.) en del gange.

- De ville mig rigtig meget, og jeg ville også rigtig meget til AGF, og jeg har kun hørt positivt om klubbens planer, ideer og målsætninger, siger den 29-årige midtbanespiller.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst