AGF henter tidligere OB-angriber hjem fra USA

AGF henter Mathias Jørgensen på en lejeaftale i New York Red Bulls gældende næste halvsæson.

Den tidligere OB-angriber Mathias Jørgensen skifter til AGF på en lejeaftale. (arkivfoto)

Den tidligere OB-angriber Mathias Jørgensen skifter til AGF på en lejeaftale. (arkivfoto)

AARHUS:Superligaklubben AGF henter offensiv forstærkning i skikkelse af angriberen Mathias Jørgensen.


Den 20-årige angriber er hentet på en lejeaftale i amerikanske New York Red Bulls og tiltræder i Aarhus efter julepausen for et halvt år.

Det oplyser AGF på sin hjemmeside. 



- Jeg glæder mig meget til at starte i Aarhus. AGF er en kæmpe klub med store traditioner, og der er en stor passion for fodbold i Aarhus som jeg ser frem til at blive en del af, siger Mathias Jørgensen.

Han fik sin fodboldmæssige opvækst i FC Nordsjælland, inden han som 16-årig kom til OB. 

I 2018 fik han så sin debut for OB i Superligaen.

Han skiftede derefter til New York Red Bulls i januar 2019 efter 16 superligakampe og to mål for OB.



I USA er der blevet til flere kampe i MLS og i den næstbedste række, USLC, hvor Jørgensen har scoret 11 mål i 21 kampe.

AGF-træner David Nielsen fortæller, at man længe har holdt øje med Jørgensen.

- I USA har han fortsat sin udvikling og fået en modenhed i sin person og i sit spil, som vi glæder os til at se udfolde sig i Aarhus.

- Mathias kommer med sin fart og målnæse til at bringe en ny dimension i vores trup, og han kommer dermed til at komplementere vores nuværende trup rigtig fint, siger David Nielsen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden