Sport

AGF henter ung australier i Lazio

AGF henter Christopher Ikonomidis i Lazio på en lejeaftale og fritstiller angriberen Mate Vatsadze

AGF og Morten Duncan får selskab af ung australier. Foto: Torben Hansen

AGF og Morten Duncan får selskab af ung australier. Foto: Torben Hansen

AARHUS:Der var transferaktivitet til det sidste onsdag inden midnat i superligaklubben AGF.

Her meddelte man sent i en pressemeddelelse, at den 21-årige, australske kantspiller Christopher Ikonomidis er ny spiller i klubben.

Ikonomidis kommer til på ene lejeaftale fra italienske Lazio for resten sæsonen.

- Chris er en dygtig kantspiller, der har flair. Med sin fart og teknik kan han både indgå i det kollektive spil og skabe noget på egen hånd.

- Han kender også vejen til målet, og han vil på den måde gøre vores spil mere uforudsigeligt og give os flere strenge at spille på i offensiven. Han bliver helt sikkert et spændende bekendtskab i AGF, siger klubbens sportschef, Jens Andersson, i meddelelsen.

Ikonomidis begyndte sin karriere i australske Sutherland Sharks, og i 2009 hentede Atalanta ham til Italien. Tre år senere skiftede australieren til Lazio, hvor han primært har spillet for klubbens Primavera-hold, oplyser AGF.

I foråret var Ikonomidis lejet ud til Salernitana i den næstbedste italienske række, hvor han spillede 14 kampe og scorede en enkelt gang.

Christopher Ikonomidis er i øjeblikket med det australske landshold, som skal spille to VM-kvalifikationskampe mod Irak og De Forenede Arabiske Emirater. Han fik debut for Australien i 2013 og er noteret for syv A-landskampe.

AGF meddeler også onsdag, at klubben har ophævet kontrakten med angriberen Mate Vatsadze.

Georgieren har ikke været en del af A-truppen de seneste måneder, og han stopper med øjeblikkelig virkning.

Ifølge AGF har Mate Vatsadze ikke en ny klub på hånden endnu.

Han opnåede 81 kampe for AGF siden ankomsten i 2012, og han scorede 32 mål.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst