AGF og FC Midtjylland åbner Superligaen

Det bliver to jyske klubber, der spiller den første kamp i den kommende sæson i Superligaen.

AGF og FC Midtjylland åbner Superligaen

NRGi Park i Aarhus kommer til at danne rammen om den første kamp i den kommende sæson i Superligaen.

AGF tager fredag den 19. juli klokken 18.30 mod FC Midtjylland i sæsonens første kamp.

Dagen efter tager oprykkeren Viborg mod sidste sæsons bronzevindere, Randers FC, i et jysk lokalopgør.

De nykårede danske fodboldmestre, FC København, skal søndag den 21. juli en tur til Aalborg for at møde AaB.

Samme dag spiller OB hjemme mod Sønderjyske, og Brøndby tager imod den anden oprykker, FC Vestsjælland.

Mandag den 22. juli bliver første runde afsluttet med Esbjergs hjemmekamp mod FC Nordsjællands sølvvindere.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.