AGF og Osama Akharraz ophæver samarbejdet

AGF og Osama Akharraz er blevet enige om at ophæve spillerens kontrakt, der udløber ved årsskiftet.

1. september 2014 16:14 - Opdateret 1. september 2014 16:15

AGF har tidligere meldt ud, at Osama Akharraz ikke har nogen fremtid i klubben, og nu er parterne blevet enige om at ophæve samarbejdet med øjeblikkelig virkning, fire måneder inden kontrakten udløber.


Det skriver AGF på sin hjemmeside.


- Jeg vil gerne sige mange tak til alle de mennesker, jeg har arbejdet sammen med i AGF. Selv om der har været svære tider for mig, så er jeg glad for at have repræsenteret og spillet for AGF.


- Jeg har haft det fantastisk sammen med mine holdkammerater, og jeg har udviklet mig meget som spiller. siger Osama Akharraz.

Flere gange har han skabt problemer for sig selv i klubben. Senest da han i en kamp "gav fingeren" til det aarhusianske publikum i en hjemmekamp. Siden har han ikke optrådt for klubben.


Han kom til klubben fra Brøndby i 2012 og nåede at spille 85 kampe og score 15 mål.

Da han ikke længere er bundet af en kontrakt, behøver han ikke at finde en ny klub, inden transfervinduet lukker mandag klokken 24.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...