AGF-træner: Hurtigt Brøndby-mål ændrede kampen

Brøndbys 1-2-reducering to minutter inde i anden halvleg ændrede kampen, mener AGF-træner Peter Sørensen.

AGF-træner: Hurtigt Brøndby-mål ændrede kampen

Det var en sejr, som AGF skulle have kørt stille og roligt hjem til Aarhus i anden halvleg, men i stedet vandt Brøndby 3-2 efter en AGF-føring på 2-0.

Det var især 1-2-målet af Martin Albrechtsen blot to minutter inde i anden halvleg, der spolerede AGF's taktik, mener AGF-træner Peter Sørensen.

- Brøndby fik det hurtige mål, og det gjorde, at kampen ændrede karakter. Det ødelagde det for os, da vi skulle ud og forsvare os og være stabile, rolige og velpositionerede.

- Det blev i stedet en kamp, hvor Brøndby fik en tro på, at det kunne lade sig gøre, og vi blev pressede, forklarer Peter Sørensen.

- Selv om vi var foran 2-0, så fik vi pludselig følelsen af, at det blev en hård kamp, og at der var lang vej tilbage, siger AGF-træneren.

AGF brugte det meste af anden halvleg på at forsvare den spinkle føring, og det projekt slog fejl i de sidste minutter af kampen, hvor Brøndby scorede to gange.

- Det har ikke noget med vilje at gøre. Der var spillere hos Brøndby, som var stærke i duellerne, og de var hurtigere over andenboldene. Der var de stærkere end os.

- Når vi havde bolden, så var vi for dårlige til at forsvare os med den. Vi smed den for nemt væk, mener Peter Sørensen.

AGF's dobbelte målscorer Arthur Sorin kunne ikke bruge sine to første mål i Superligaen til særlig meget, da den flotte præstation af den 27-årige franske forsvarsspiller ikke førte point med sig.

- Vi burde have været i stand til at slå dem. Vi førte 2-0 ved pausen, og det burde have været nok til at vinde kampen, siger Sorin.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden