Agger: Vi er klar til stjerneangriberne

Daniel Agger siger, at han og forsvaret er klar til både Robin van Persie, Cristiano Ronaldo og Mario Gómez.

1. juni 2012 09:34 - Opdateret 1. juni 2012 09:35

Agger: Vi er klar til stjerneangriberne

Med kommende EM-modstandere som Holland, Portugal og Tyskland står Danmark over for nogle af Europas farligste angribere i form af for eksempel Robin van Persie, Cristiano Ronaldo og Mario Gómez.

Men det bekymrer ikke forsvarsgeneral Daniel Agger.

- Der vil ikke kun være pres på os i forsvaret, men på hele holdet. De hold, vi møder, er gode over hele linjen, så vi kommer under pres med det samme. Derfor skal vi være klar fra start.

- Men de fleste på vores hold spiller over for rigtig gode angribere hver eneste uge, så det kommer ikke som et chok, siger Liverpool-profilen.

Han har respekt for alle sine kommende modspillere.

- Det er sundt at være bekymret for dem alle. Men det skal være sund og ikke overdrevet respekt.

- Alle vores kommende modstandere har klasseangribere, så der er ikke grund til at pege nogen ud frem for andre, lyder det fra Agger.

Danmarks første gruppekamp ved EM er mod Holland 9. juni.

/ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...