Aggerfærgen atter fri

- Færgen skal nu op i dokken og først tirsdag formiddag ved vi, om der er sket større skader. Dog har vi allerede nu konstateret, at et ror er bøjet, siger overfartsleder Børge Nielsen. Arkivfoto
EMNER 20. marts 2007 05:00

Mandag eftermiddag lykkedes det at trække færgen fri i Thyborøn Havn AGGER: Ved 13-tiden mandag eftermiddag lykkedes redningsfolkene fra Thyborøn Redningsstation at trække Thybørøn-Aggerfærgen fri fra en stensætning i Thyborøn Havn. Færgen grundstødte tidligt mandag morgen efter at den havde revet sig løs fra færgelejet under stormen. Bøjet ror Ifølge overfartsleder Børge Nielsen er det dog for tidligt at sige noget om, hvorvidt færgen er blevet alvorligt beskadiget. - Færgen skal nu op i dokken og først tirsdag formiddag ved vi, om der er sket større skader. Dog har vi allerede nu konstateret, at et ror er bøjet, siger han. Sejlads indstillet På den baggrund oplyser Børge Nielsen, at sejladsen foreløbig er aflyst i resten af denne uge. I første omgang havde redningsfolkene mandag morgen forgæves forsøgt at få trukket færgen fri. Men under det første forsøg sprang en stålwire og stationsleder Willy Jacobsgaard måtte rekvirere et nyt og kraftigere wire fra Redningsringen i Lemvig. På grund af den faldende vandstand blev der ydermere rekvireret en gummiged, der skulle hjælpe med at grave færgen fri. Og så lykkedes det til sidst. @Byli.9.special.bund:Af Carsten Hougaard carsten.hougaard@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...