Aggerfærgen forbliver foreløbig i dok

Thyborøn-Agger Færgen slap heldig fra grundstødning men sejler først om ca. 12 dage igen.

EMNER 20. marts 2007 22:00

Først om ca. 12 dage genoptager Thyborøn-Aggerfærgen sejladsen over kanalen. Det stod klart, da overfartsleder Børge Nielsen tirsdag formiddag så på skaderne, færgen pådrog sig i forbindelse med grundstødningen mandag morgen. Bløde buler - Vi er utroligt heldigt sluppet. Jeg havde regnet med, at det var værre. Der er kun tale om bløde buler. Det betyder, at der skal skiftes en to og en halv meter lang plade, mens resten kan rettes op, siger Børge Nielsen. Ekstrem sø Færgen rev sig under stormen mandag morgen løs fra færgelejet og strandede efterfølgende på en stensætning i havnen. Men ifølge overfartslederen skyldes hændelsen ikke en for dårlig fortøjning af færgen. - Fortøjningen er ok. Det er bulken i færgelejet der blev rykket op. Vi skal simpelthen til at have ro over færgelejet. I løbet af de seneste to-tre år har vi oplevet nogle ekstreme søer henover færgelejet, påpeger Børge Nielsen. Han mener, at færgelejerne derfor bør sikres bedre mod høj sø og høj vandstand. Det er en nødvendighed, siger han. - Bare her i vinter har vi haft 30 indstillinger af sejladsen på grund af høj vandstand og høj sø, siger han. carsten.hougaard@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...