Aggressiv guldkat laver bagholdsangreb på abeflok
En afrikansk guldkat angriber i fuldt dagslys en fredelig abeflok bagfra. Angrebet giver et sjældent indblik i kattedyrets krigeriske adfærd

Scanpix
I videoen ser du, hvordan kattedyret opløser en abefloks fredelige havefest i løbet af ganske få sekunder.
- Det giver et spændende og sjældent indblik i dette fascinerende dyrs verden. Selvom vi ved meget mere om gyldne katte, end vi gjorde for et par år siden, ved vi stadig meget lidt om deres adfærd, siger David Mills i en pressemeddelelse.
Han er ph.d.-studerende ved University of KwaZulu-Natal i Sydafrika og forsker til dagligt i den afrikanske guldkats adfærd.
Tiger-dating: Tigere skal finde kærligheden i lort
Optagelsen, der viser, hvordan en afrikansk guldkat angriber en flok colobusaber, er udgivet af bevaringsforeningen Panthera og filmet af et forskerhold fra the Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology i Tyskland.
Men selvom videoen med stor sandsynlighed er den første af sin slags, overrasker kattedyrets krigeriske adfærd ikke forskerne.
- Primatologer i Kibale (national park i Uganda, red.) har ved flere lejligheder observeret, at aber har udsendt faresignaler på grund af guldkatte. Nu er det ikke svært at se hvorfor, siger David Mills.
Den afrikanske guldkat vejer typisk mellem 5 og 16 kilo, mens de fire colobusaber, den er oppe mod i videoen, hver vejer mellem 7 og 12 kilo.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.