Mariagerfjord

AgriVenture

AgriVenture hjælper unge mellem 18 og 30 år med at finde gårdarbejde i udlandet. Siden 1965 har snart 30.000 unge været af sted med dem, hvoraf cirka 8000 af dem er danskere. AgriVenture drives af foreningen IAEA (International Agricultural Exchange Association), som blev stiftet i 1965 af danskeren Hans H. Kristensen. Idéen spredte sig hurtigt og findes nu i omkring 20 lande. Der er mulighed for at arbejde i New Zealand, Australien, Canada, USA eller Japan på alt fra en kvægfarm til en mælkefarm. Et ophold varer normalt mellem fire og 14 måneder, hvor man bor hos en værtsfamilie. Får man smag for landbruget, kan ens praktikophold bagefter godkendes under landbrugsuddannelsens modul-2. Læs mere på www.agriventure.dk