Håndbold

AHK fulgte med i en enkelt halvleg

Aalborg HK formåede at hænge på i 27 minutter, men så trak topholdet Lemvig fra og storsejrede med 34-20 i mændenes 1. division i håndbold.

Ole Leegaard scorede tre gange for Aalborg HK mod topholdet Skive, men det rakte altså nok engang ikke til point. Arkivfoto: Jens Morten

Ole Leegaard scorede tre gange for Aalborg HK mod topholdet Skive, men det rakte altså nok engang ikke til point. Arkivfoto: Jens Morten

Aalborg HK formåede at hænge på til 12-11, da de søndag gæstede topholdet Lemvig, men i halvlegens sidste tre minutter fik hjemmeholdet øget til 15-11. - Og føringen blev udbygget straks efter pausen, hvor vi kun fik scoret to gange i det første kvarter, og derfor kunne rækkens tophold fra Lemvig rykke helt op på 21-13, fortæller AHK-træner Rune Møller. - Vi måtte undvære to stærke bagspillere, og det var mærkbart, for vi havde generelt alt for lidt at komme med i angrebet. For at hente et rigtig godt resultat var det en nødvendighed, at vores forsvar stod godt, og det skete desværre kun i de første 27 minutter, hvor også vores keeper Per Toft var på toppen. - Desværre fik Lemvig hul på bylden kort før pausen, og da vi også fik en advarsel samtidig, var det for alvor ned ad bakke for os. Og i anden halvleg var der klasseforskel på de to hold, hvor hjemmeholdet viste både styrke og bredde, siger AHK-træneren.