AHK i en favoritrolle mod Slagelse

AALBORG:Oprykkerne fra Aalborg HK har overrasket positivt hidtil i sæsonen i mændenes 1. division i håndbold, hvor de første fem kampe er resulteret i seks point, og senest vandt aalborgenserne 24-22 på udebane over Skanderborg. I eftermiddag har AHK fordel af hjemmebane, og her er modstanderen Slagelse, der inden opgøret er næstsidst med blot to point for fem kampe. En sejr vil for alvor bringe AHK frem blandt topholdene.jop